Gyldenfeldt / Stockholm

 Af Gyldenfeldt / Stockholm.

Hennegård

Christian Schouboe levede 1720 – 1805, han var imformator, på Broholm på Fyn , hvor han var antaget til at undervise ,Anne Elisabeth Beate Sehested’s brødre. Anne Elisabeth Beate Sehested født 20 april 1725, død 4 april 1808 i Næstved.  Christian Schouboe og Anne Elisabeth Beate Sehested forelskede sig i hinanden, og Anne blev gravid, ægteskab kunne der ikke være tale om, på grund af standsforskellen. Anne blev forvist til Bornholm, og Christian blev forment adgang dertil.

huset på Bornholm det blev bygget år 1600, og revet ned år 1800. Huset lå på hjørnet af Storegade og Søborgstræde matr,nr, 948. Der findes et billede af det, på Rønne museum.
I efterladte papirer kan man se, at Christian Skouboe og også Anne Beate har skrevet, flere gange til Kong Christian den 6, for at få hans tilladelse til at gifte sig. Alle skrivelserne er gået gennem Statsministeren Johan Ludvig Holstein, og videresendt til Kongen, også de breve fra Elisabeth Skeel , som ihærdigt havde forsøgt at få ægteskabet forpurret . Statsministeren fik sympati for de to unge mennesker, og efter Kong Christian den 6 var død. fik han overtalt Anne Elisabeth Beate Sehested’s Moder Elisabeth Skeel, til at give sin tilladelse, til at de kunne blive gift ( hun var selv blevet trolovet med Casper Wessel, en Broder til Tordenskjold).

Forfatteren Børge Janssen har skrevet en bog der hedder, Den forviste Frøken, over emnet Anne Beate og Christian Skouboe, bag i bogen findes et af Anne Beate’s breve til Kongen:
Dersom jeg ikke vidste og med hin kvinde af Tekoa ( 2 Samuels bog 14 kap.) kunne sige i som Guds engel, saa er min Herreog Konge, til at høre det gode og det onde, saa måtte den formastelige udlændinghed, hvorudi min ungdoms daarlighed har styrtet mig, vel saaledes nedbøje mig, at jeg som en udstødt, der med esan søgte omvendelse hos min Moder, med graad og bøn, men saa langt frafandt den, at hun jo meget mere med sin allerunderdanigst gjorde forestilling, erhvervede Deres Kongelige Majestæts høje confirmation, til min udlændinghed og tillige arveløsgørelse, måtte blues ved at fremsende, denne min allerunderdanigste, ansøgning til Deres Kongelige Majestæt; men dette giver mig frimodighed, at om der ingen nåde og barnhjertighed, at finde for et falden barn, og synder hos Fader og Moder. Da dog hos Deres Kongelige Majestæt, som Landets fromme Fader, og jeg ved tillige,
Guds ord og orden er den eneste.

De blev gift  den 15 september 1747, i Rønne på Bornholm.
Major af Infanteriet Christian Schouboe, blev ved patent af 11 juli 1761, optaget i adelig stand, med navnet Gyldenfeldt.
Han havde andraget om , at blive adlet med navnet Gyldenstjerne, fordi at hans hustru nedstammede fra denne slægt, men fik navnet Gyldenfeldt.
Christian og Anne fik 8 børn, : Christian, Niels, Elisabeth, Casper, Regitze, Holger, Sophie og Conrad.

Christian Schouboe Af Gyldenfeldt, født 1720 død den 31 maj 1805. Han var søn af en præst, 1742 student fra Viborg, 1743 – 1744 huslærer på Broholm.
1748 løjtnant af infanteriet og adjudant hos kommandanten på Broholm,
1752 karakt. Kaptajn ved Broholm milice, 1760 karakt. Major, 1762 karakt. Kommandent i Korsør – posten nedlagt 1764 – 1765. På ny udnævnt 1774 – 1775 Karakt. Oberstløjtnant.
1783 karakt. Oberst. Død 1805 i Korsør.
Gift den 15 september 1747 i Rønne på Bornholm, med Anne Beate Nielsdatter Sehested født 20 april 1725, død 4 april 1808 i Næstved.Deres datter Elisabeth blev først gift med Christen Rygaard, som havde Hennegaard, de fik en søn Søren Christensen Rygaard, sønnen døde som lille, og blev begravet i gravkammeret i tårnet i Henne kirke, Da Christen Rygaard dør i 1780, bliver han begravet samme sted,
Elisabeth gifter sig 1½ år senere med Christen Stockholm, hun dør i 1791. og bliver også begravet i gravkammeret.
Hvad Christen foretog sig, inden han som nævnt i Henne-bogen blev fuldmægtig på Hennegaard, har det ikke endnu været muligt at spore, bortset fra, at han undervejs skulle have været godsfuldmægtig på Frijsenborg (en mundtlig besked, som jeg endnu ikke har fået verificeret, fra en slægtsforsker).
Christen kommer altså til Hennegaard, hvor han ihvertfald i 1781 er fuldmægtig, idet han benævnes sådan som fadder ved sin broder Niels’s søn Niels’s dåb i Guldager. På det tidspunkt er han 24 år gammel, og det er jo ikke så ringe allerede i den alder at være Sr. (Seigneur)? og fuldmægtig på Hennegaard.
Den daværende ejer af Hennegaard, kammerassessor Christen Rygaard, som 1769 var blevet gift med Elisabeth Marie von Gyldenfeldt, dør 1780 (på hans gravplade benævnes han Greve af Hennegaard, men det er vel en tilsnigelse ; han var ikke adlet og blev nægtet tilladelse til at male et våbenskjold i Henne kirke
og enken og Christen indgår ægteskab 1782; brylluppet står tirsdag den 9. juli på Hennegaard. Christen er allerede inden giftemålet “velædle og velbyrdige Hr. Christen Stochholm, Kongelig Majestæts VIRKELIGEN kammerraad” . 25 år gammel ! Og med giftermålet herremand til Hennegaard.
Christen og Elisabeth fik ingen børn, og efter Elisabeths død i 1791 sidder han alene på Hennegaard i 12 år.
Han har fået samlet sine brødre Morten og Niels om sig, Morten er bestyrer på Henne Mølle, og Nicolay som fabrikant af lervarer i Hjerting, begge med familie.

 

IM000136.JPG

I 1787 kom de store landbolove, som sikrede bondens retstilling, og på grundlag deraf søgte Kammerråd Christen Stockholm, – efter hustruens dø – kongelig tilladelse til at afhænde sit bøndergods, der udgjorde 232 tdr. hartk. Og ved kongelig resolution, 1794 fik han tilladelsen – dog på betingelse af,: at hvert steds jorder skal , hvis det ikke er sket, udskiftes af fællesskabet, inden det afhændes og enhver, af godsets husmænd skal tildeles, så meget jord, som en kos og nogle fårs underholdning, og at de under godsets tilbage blivne bønder ikke pålægges i anledning af denne forandring, – større hoveri end det, de efter den derom udgangne forordning ere pligtige at forrette – ligesom og det hele hoveri bør forrettes efter rigtig og nøjagtig omgang og ligning, hvori Hovedgården altidtager del i de fra hoveriet udgående bønders sted.
Da denne udstykning var tilende var Hennegård ikke længere en hovedgård. Christen Stockholm købte dog også noget idet han i 1798 blev ejer af Søviggård og Fiilsø ø, som en tid havde været frasolgt Hennegård.
Senere fik Christen Stockholm også tilladelse til at udstykke Søvig, og han delte den i 102 parceller, hvorved denne gård helt forsvandt som herregård.
Skønt Christen Stockholm havde frasolgt meget jord, var avlsgården dog stadig så stor , at der var et betydeligt folkehold, i Ft. 1801 står der: Kammerråd Stockholm 45 år, Catarina Sofie Toft husjomfru 31 år, Niels Stockholm husbondens broder 20 år, Elisabeth Marie Haar plejebarn 9 år, og 7 karle og 4 piger i alderen 13 til 37 år.
Da Christen dør , er den sidste herremand gået ud af det gamle Herresæde, Hennegård bliver sat til salgt den 30 marts i 1803, og blev delt i 56 dele, der blev solgt særskilt.

Herudover hjælper han de Gyldenfeldt-familien; Gedske Stockholm og Conrad de Gyldenfeldt får overladt Søvig. Morten og Elisabeth har udfærdiget gensidigt testamente, som han imidlertid ændrer dagen før sin pludselige død 2. februar 1803, og det gør Gyldenfeldt’erne indsigelse imod. Christen bestemmer at ingen må begraves efter ham, i krypten , under kirkegulvet i Henne kirke.

Lemmen ned til krybten i Henne kirke.

Skrivelse der findes i Henne kirke

4 års bitre stridigheder med utallige møder i skifteretten, involvering af diverse prokuratorer, indhentning af udtalelser i Cancelliet samt omkostninger ved processerne i såvel Skifteretten som Landsretten og tilsidst Højesteret, finder sin – økonomiske – afslutning 1807 i Højesteret: de Gyldenfeldt’erne repræsenteret af Anna Sehested får ret: legaterne skal ganske vist bibeholdes, men de skal finansieres alene af Christens del af boet.
På det tidspunkt er imidlertid ikke kun obersten på Korsør fæstning, Christian de Gyldenfeldt, afgået ved døden (1805), men også dennes søn, obersten i Christiania Christian de Gyldenfeldt (1806), og Anna Beate de Gyldenfeldt, født Sehested, får ikke længe selv glæde af arven, idet hun dør 1808. Relationerne såvel mellem Stochholmerne og de Gyldenfeldterne som indenfor de respektive familier må have fået ret så kraftige skår. Morten i Henne Mølle stod jo med Christen som bror og en datter gift Gyldenfeldt med et ben i hver lejr.
Man må håbe, at i det mindste legatmodtagerne (fortrinsvis tidligere og daværende tjenestefolk på Hennegaard) har nydt godt af den støtte, som Christen udtænkte til dem.
Om der overhovedet har været noget tilbage til Stockholm’erne af det store beløb, som auktionen over Hennegaard indbragte, er tvivlsomt.

Henne Vandmølle: Møllen lå, hvor vejen fra de ældste tider, gik fra Henne sogn sydpå og skar den nuværende Henne mølle å , ca. 300 meter vest for, hvor vejen nu går over åen, Da bogen Henne sogn , gennem tiderne blev skrevet af Evald Kappelskov, står der at der stadig kan ses tydelige rester efter møllen, at se på stedet.

I Ft. 1787 bliver der kastet lidt lys over møllens forhold, på den tid var den i meget dårlig drift.
i 1790 fik møllen beviling som pille og grynmølle, men den blev efterhånden noget forfalden, og Kammerråd Christen Stockholm, som ejede den, tænkte på at nedlægge den og udtørre søen, han lod en Land inspektør, undersøge sagen, men denne mente ikke, det kunne lade sig gåre, skønt Christen ejede alle jordene omkring den.
Ft.1801 var, Morten Stockholm og hans hustru Anne Bredstrup bestyrrer par på møllen, derud over var der 3 ansatte, Da Christen dør pludseligt , forpagtes Møllen ud til Mølleren i guldager,
i 1818 bærnder den nu igen forfaldne mølle, og Geske Gyldenfeldt ( broder datter til Christen) fremkom med planerne igen om udtørring af søen, de blev dog heler ikke til noget denne gang, Møllen bliver nedlagt omkring år 1800.

 

Tak til Gudny og  Marianne Engberg og Jens Kr. Krogsgaard, for hjælpen til at vi i fællesskab, kan få stykket Gyldenfeldt /Stockholm / Stokholm slægtens historie sammen og uddrag af bogen Henne sogn gennem tiderne af Evald Kappelskov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.